
- Baptistkirken og Missionsforbundets fælles sommerstævne.
ULEJR er i år Platform
For første gang laver Baptistkirken og Missionsforbundet et
fælles sommerstævne. Det lyder måske ikke i sig selv særligt ophidsende, men vi
tror, at det kan være med til at forandre ting. Ikke bare fordi stævnet bliver
lidt anderledes, men fordi vi tror, at Gud rent faktisk vil møde mennesker, så
det får en virkningshistorie – også når de kommer hjem.
Platform er stedet hvor tingene kommer til at ske til
sommer.
Vi har kaldt det platform, fordi vi ønsker at skabe en
platform for
- at nye tjenester og projekter og menighedsplantninger kan opstå
- at Gud må arbejde i dybden med os både når det gælder åndelig praksis og erfaring
- at der ikke kun er en platform som er vigtig, det er vigtigt både hvad der sker på scenen, i forteltet, i cafeen, i det spontane møde på campingpladsen.
Vi har delt Platform op i forskellige miljøer
Platform Scene – Det er stedet for de store samlinger, hvor
alle mellem 18 år og skindød er velkomne, men udtrykket vil være ungt og det
vil blive inspirerende, udfordrende og tankevækkende
Platform innovation – Vi kommer til at lave en bootcamp over
to dage, hvor vi vil uddanne folk til at blive de bedste projektmagere, så de
er klar til at gå hjem og starte et nyt projekt op
Platform Cafe – Stedet hvor du absolut vil hænge ud med dine venner og få en lækker kop kaffe i en atmosfære, der oser af hygge, gode snakke og ja… dejlighed!
Platform Art – Vi kommer til at lave en art- og musikfestival, hvor forskellige kunstnere vil udstille, musikere vil spille og overraskende ting vil ske.
Platform Camp – En særlig campingplads for 18-25+ Her kommer
til at være specielle events, fælles grill og meget mere. Det bliver stævnets
bedste sted at bo.
